Holistisk Energihealing

…og er du klar til…

Hvad er holistisk energihealing?

Holistisk energihealing er terapiform, som nemt og effektivt kan hjælpe dig med at transformere traumer og følelsesmæssige blokeringer.

Med holistisk energihealing kan du slippe de fastlåste følelser og negative tankemønstre, der holder dig tilbage fra at leve det liv, du drømmer om.

 

Når jeg healer dig, starter en proces, som vil gøre det muligt for dig at give slip på:

  • gamle fastlåste følelser
  • negative overbevisninger
  • blokeringer fra dette og tidligere liv, som påvirker dig negativt.

Jeg fokuserer på at heale så mange blokeringer som muligt i en enkelt session.

Healingen består helt konkret i at fjerne de blokeringer, der påvirker dig negativt.

Jeg går ikke ind i de enkelte blokeringer og får at gøre det lettere for dig at slippe den negative energi, får du heller ikke noget at vide om dem.

 

Jeg tilbyder:

  • Healing af dig
  • Healing af din relation til en specifik person
  • Healing af børn

Holistisk energihealing hjælper dig til at:

  • Få forbindelse til din indre styrke og tro på dig selv
  • Opleve glæden ved at kunne udtrykke dig frit
  • Fjerne negative følelser som angst, sorg og vrede
  • Tydeligt kunne mærke dine behov, værdier og grænser
  • Opleve intuitiv klarhed ved vigtige valg
  • Løfte din vibration

Holistisk energihealing er forløsning af fastlåste følelser.

Ved voldsomme følelsesmæssige oplevelser, der er større end at man kan rumme, vil energien blive lagt i kroppen. Det sker, når man ikke kan rumme at mærke følelsen fuldt ud. Følelsen vil så ligge i kroppen, og den vil kunne blive aktiveret igen. Kroppen bruger energi på at holde følelsen undertrykt, så du ikke skal opleve den voldsomme følelse igen.

De fastlåste følelser blokerer det naturlige flow, hvilket kan give både fysiske skader og sygdomme.

Udover de fastlåste følelser fjerner jeg også en række andre ting, der påvirker dig negativt. Det vil blandt andet være overbevisninger og tankemønstre.

 

Holistisk energihealing udgøres af elementer fra forskellige terapiformer, blandt andet:

 

Akasha-healing

Akasha-arkivet er en energetisk database, der indeholder information om alt. Alle begivenheder, der nogensinde er sket, og alt hvad der er blevet tænkt og følt af hver eneste sjæl i universet. I denne database fjerner jeg blokeringer fra dit nuværende og tidligere liv, der er problematiske for dig.

Reiki-healing

Reiki-energien balancerer dine chakraer, frigør stress og fjerner negativitet. Derudover oplader den hele dit energisystem, så du efterfølgende føler dig rolig, afslappet og godt tilpas.

Aromaterapi

De æteriske olier er et kraftfuldt energetisk værktøj, jeg bruger i mine behandlinger. 

Olierne fra doTERRA er så rene, at de er certificeret til terapeutisk brug.

Før behandlingen tester jeg dig kinesiologisk for hvilke olier der er optimale for dig at bruge under behandlingen.

Du vil få din unikke blanding af olier tilsendt, hvis det er en fjernhealing, du har booket. Olierne hjælper dig til at fortsætte healingen derhjemme efter vores session.

Derudover hjælper de dig med at lande et godt sted efter du har sluppet blokeringer i vores session.

Du kan enten modtage healingen som fjernhealing via telefon eller hos mig i Humlebæk.

 

Begge dele er lige effektive.

 

Fjernhealing har den fordel, at du kan modtage behandling i ro og mag fra dit eget hjem og selv vælge dit foretrukne liggested.

Du vil få forløst fastlåste følelser i kroppen og blokeringer fra både dette og tidligere liv, der påvirker din relation negativt.

Det vil blandt andet være mønstre og blokeringer, der ligger imellem jer.

Du kan enten modtage healingen som fjernhealing via telefon eller hos mig i Humlebæk. Begge dele er lige effektive.

Fjernhealing har den fordel, at du kan modtage behandling i ro og mag fra dit eget hjem og selv vælge dit foretrukne liggested.

Børn kan modtage en healing uanset alder.

Ved healing af helt små børn er det lettest, når barnet sover.

Det er ikke nødvendigt med telefonisk kontakt, men hvis du ønsker det, er det en mulighed.

Ved healing af lidt større børn kan både du og dit barn være med på telefonen med mig mens jeg healer.

Teenagere kan også være på telefonen sammen med dig, men de vil også kunne tage sessionen alene med mig.

Du kender dit barn bedst, og ved hvad der fungerer bedst for jer.

Hvordan det vil være det bedst at modtage en healing for dig eller dit barn, finder vi ud af sammen.

1 session = 1100 kr

…eller spar 300 kr. ved at booke 3 sessioner samtidig 

Disse 3 sessioner må gerne deles mellem familiemedlemmer.

Som BONUS får du din helt egen unikke blanding af essentielle olier tilsendt.

Blandingen er specifikt udvalgt til dig og netop din healing og vil hjælpe dig i din proces.

 

Handelsbetingelser

 

PRISER

Jeg tager forbehold for eventuelle fejl i angivne priser og forbeholder mig ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke.

 

BETALING

Ved booking i bookingsystemet vil beløbet først blive trukket på din konto efter afholdt session. Beløbet er i danske kroner og incl. moms.

 

AFBUDSREGLER

Afbud meldes senest i bookingsystem senest 24 timer inden.

Aflyses senere, betales 50% af beløbet for sessionen i afbudsgebyr.

Udebliver du fra sessionen, uden afbud, opkræves der fuld pris for sessionen.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.